Kunstnerprogram

Lørdag den 10. september

Main stage

Kl. 15.00: Rasmus Walter

Med 20 år på bagen er han lige så cool, som dengang han debuterede med Grand Avenue. Til Atlantia Sommerlyd vil Rasmus Walter præsentere hans bedste sange fra en snart lang karriere, og vi er overbeviste om, at han også vil give os et indblik og en forsmag på de næste mange år. Rasmus Walter har om nogen leveret den ene succes efter den anden, og med hans repertoire af storladede musikstykker og ikke mindst ulykkelige kærlighedssange er vi overbeviste om, at de såkaldte livsbekræftende øjeblikke nok skal opstå i tæt sammenspil med Rasmus og Sommerlyds publikum.

Kl. 16.45 Gangway

Årets kult-navn på Atlantia Sommerlyd må blive det legendariske band Gangway, som storhittede i 90’erne, men som faktisk lavede deres muligt bedste album nogensinde i 2018.

Kl. 18.15 Gnags

Et af dansk musikhistories mest indflydelsesrige navne. Det skal den unge del af publikummet på Atlantia Sommerlyd også have chancen for at opleve. For det er nu, hvis man skal nå at opleve et af Danmarks mest sejlivede og bedste LIVE-bands i fri dressur. Gnags har mere end 50 år bag sig, og de kommer med et af deres største sceneshows til dato.

Kl. 20.30 Benjamin Hav & Familien

I 2019 forlod hiphopfænomenet Benjamin Hav den succesfulde duo Benal for at gå solo. Med debutalbummet Spice Up Your Life skarpt efterfulgt af Dit Syge Dyr – begge udgivet i 2020 – var stilen lagt, og forventninger til Benjamin Havs tredje album Tesla i 2021 var skyhøje. Benjamin indfriede forventningerne og bragede ind på top-20 over de bedste danske albums i 2021 af musikmagasinet Gaffa. Nu er Benjamin Hav endelig klar til at turnere på de danske festivaler i sommeren 2022 – og en af dem er Sommerlyd. Vi lover et af de sygeste og fedeste shows, for den utraditionelle hiphop’er har sammensat sin ”familie” (band) af de bedste danske musikere til at understøtte hans grænseløse ambitioner, højtravende drømme og bevægende hofter.

Kl. 22.45 Spleen United

Et kæmpe Scoop for en helt ny musikfestival som Sommerlyd. Spleen United er et stort navn i Danmark men også internationalt og har til vane at trække gæster til deres koncerter fra flere steder i Europa. Det er en kæmpe ære for Atlantia Sommerlyd at kunne præsentere Spleen United som dem, der skal lukke årets festival af.

Kunstnerprogram

Lørdag den 10. september

Musikhuset

Kl. 15.30 Dopha

24-årige Sofie Dopha udgav sidste år hendes debutalbum ´The Game´ indeholdende hendes debutsingle ’September Till June’, som blev taget rigtig godt imod af både radio og toneangivende medier som Politiken, Soundvenue og Bands of Tomorrow. Musikken har været inde i Dopha hele livet og fra en ganske ung alder har hun både skrevet og sunget musik. Dopha skriver nærværende og fængende sange med forbilleder som Lana Del Rey, Taylor Swift og Norah Jones. Alligevel har hun formået at skabe sit eget udtryk – solidt forankret i den skandinaviske melankoli. Foran sig venter nu en stor festivalsommer, og vi glæder os afsindigt til at opleve Dopha og hendes band.

Kl. 17.30 Zar Paulo

Du kender muligvis ikke navnet og har muligt ej hørt deres musik før, men vi her på Sommerlyd er ret så overbeviste om, at det kommer du til. Zar Paulo er udklækket i musikbyen Aarhus og har leveret deres første fem single udgivelser, som hver som én udspiller sig med en nærmest uhørt selvsikkerhed, som et så ungt band slet ikke burde være i nærheden af at kunne mønstre. Musikken er på samme tid både storladen og effektfuld. Bandet giver et stærkt indtryk af, at her har vi at gøre med et orkester, som har så meget, de gerne vil fortælle lige nu og i fremtiden. Om det er fordi, de kommer fra Aarhus, skal være usagt, men det sker med fornemme referencer til legendariske bands som Kliché og det helt tidlige tv-2. Med deres dansksprogede rå rock og dybe synth-profil, som tilsammen skaber et ørehængende lydunivers, er vejen banet for et band, som uden tvivl vil indtage de største scener i fremtiden. Oplev dem som de første på Atlantia Sommerlyd.

Kl. 19.15 Joyce

’Dansk rocks fremtidige håb’ er de blevet kaldt. Joyce indfandt sig som et markant navn på den danske musikscene i det svære år 2020. Bandet udgav det anmelderroste debutalbum ’Formskifter’, der bragte flere af deres sange i heftig rotation på dansk radio. De nåede at spille en stribe udsolgte koncerter, inden alt lukkede ned, og de var med i en række tv-shows, bl.a. P3 Guld og DR2’s 2020-markering af Roskilde Festival.

Kl. 21.15 Fabräk

Den helt nye new wave antipunk-duo på den danske musikscene med rødder i den københavnske undergrund gæster scenen i Musikhuset. De hader Naturvin, Kähler-vaser, Yeezy Boost, pandehår, Joe & the Juice, Frankies Pizza, Jeppe Kofod og rigtig meget mere… Det er bare for f…… daarligt. Den hårdtslående duo bestående af CXRTIER og Sixten Pozsony er klar til at sparke Slagelse i røven.

Kl. 22.45: Ericka Jane

 

Lyden er up-tempo-pop, med de flotteste 90’er vibes. Inspirationen kommer fra artister såsom Rihanna, Dua Lipa og Beyonce. Den filippinskfødte pop-sangerinde, Ericka Jane uploadede som 16-årig et af Drakes numre ’Marvin’s Room’ på YouTube, og fik lynhurtigt over 100.000 visninger. Herefter kom der meget opmærksomhed på det store sangtalent, og Ericka begyndte for alvor at arbejde med sin musik.Ericka Jane har mere end 25 millioner streams i bagagen, står bag hits som ‘We all’, ‘Favorite Lie’ og ‘Bad Like You’ og har tidligere arbejdet med artister som Skinz, Duné, Andreas Odbjerg og Christopher. Ericka Jane har spillet store koncerter som The Voice 2018, Grøn Koncert, Øresound, Wonderfestiwall og Lille Fredag i Tivoli og er nu klar på Atlantia Sommerlyd 2022.

Kunstnerprogram

Lørdag den 10. september

Moviehouse

Kl. 15.30: TBA

 

 

Kl. 17.30: TBA